Hvordan laver jeg min egen fotobog?
Den første CEWE FOTOBOG er noget helt særligt. Her kan du se, hvordan du bedst kommer i gang med at lave din egen fotobog, og hvordan hele processen fungerer.
Det er givet godt ud at forberede sig lidt, inden man begynder at lave sin fotobog. Den gode forberedelse kommer tifoldigt igen, når du designer fotobogen, og i sidste ende også, når du sidder med din første fotobog i hænderne. Først og fremmest skal du samle dine billeder, men du skal også overveje, hvor du vil lave din fotobog. Læser du med her, guider vi dig igennem de forskellige overvejelser.
Overvej dette før du laver din fotobog
Hvis du gør dig disse overvejelser inden du begynder, bliver resultatet endnu bedre!
Skal fotobogen bygges op om et emne?
Du kan sagtens lave en fotobog med tilfældige billeder, men du kan også bygge den op om ét emne. Det kan være en rejse, en stor fest som bryllup eller din hobby. Du kan også lave en personlig kogebog, en årbog, en slægtsbog eller tage billeder af børnenes tegninger, som du samler i en fotobog. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen!
Hvilke billeder skal med i fotobogen?
Det er en rigtig god idé at sortere dine billeder, og samle dem i én mappe, så du har overblik over dem. Kan billederne sættes i kronologisk rækkefølge*, vil det lette arbejdet, når du skal have dem i fotobogen.
Med en CEWE myPhotos-konto får du 15 GB gratis lagerplads til dine billeder, videoer og fotoprojekter, og det samles ét sted. Smart!
Hvor vil du designe din fotobog?
Du kan designe din fotobog i vores fotoprogram, online eller i vores foto app.
Når du laver din fotobog online eller i fotoprogrammet, skal den gøres færdig dér. Men starter du på din fotobog i appen, kan du færdiggøre den i fotoprogrammet, hvis du har en CEWE MyPhotos-konto. Du uploader bare fotobogen til myPhotos, og downloader den i fotoprogrammet.
*Ligger dine billeder ikke allerede kronologisk, er det vigtigt, at du navngiver dem, så systemerne kan læse dine filer korrekt. Vi anbefaler derfor, at du navngiver det første billede ”0001”, det andet billede ”0002” osv.
Mere om vores bestillingsveje
Læs videre og bliv endnu klogere på, om du skal lave din fotobog i vores fotoprogram, online-editor og vores app
Design i vores CEWE Fotoprogram
Fotoprogrammet installeres på dun computer, hvilket betyder, at dit fotoprojekt gemmes lokalt på computeren, hvor du kan åbne det igen når som helst. Så kan du bruge det samme layout i en senere fotobog eller bestille den, du allerede har gemt, igen. Du behøver ikke have adgang til internettet for at arbejde i fotoprogrammet - det behøver du kun, når du skal bestillet det færdige produkt.
- Du finder hele det store udvalg af formater, papirtyper, designskabeloner, layouts, baggrunde, rammer og cliparts.
- Mange funktioner: Indsæt bl.a. videoer med QR-kode eller kort med, f.eks. rejse ruter.
- Projekterne gemmes lokalt på din computer.
- Du kan lade CEWE FOTOBOG-assistenten generere et designudkast for dig, eller du kan designe bogen helt fra bunden.
Online-editor
Du kan designe din fotobog online, direkte på vores hjemmeside. Det kræver, at du har internetadgang, og derudover er det vigtigt, at du opretter en brugerkonto, så du kan gemme dit projekt. Hvis du ikke gør det, vil dit projekt gå tabt, når du lukker siden ned. Når du gemmer et fotobogsprojekt på din brugerkonto, bevares det 6 måneder i skyen. Herefter bliver det slettet. Gemmer du dit projekt på ny inden fristen, vil det blive gemt i 6 måneder fra den dato. Dette kan du gentage så længe du vil.
- Ingen installation: Lav din fotobog direkte på vores hjemmeside med tilgang til et væld af designskabeloner, cliparts, baggrunde, masker og rammer.
- Arbejd på fotobogen uanset hvilken computer eller browser du bruger.
- Kom i gang med designprocessen men vores AI-værktøj, der vælger og fordeler billederne for dig.
App
Hvis du foretrækker at bruge mobilen, kan du designe fotobogen i CEWE-appen. Her bliver den gemt lokalt på telefonen indtil du eventuelt selv sletter appen.
- Design og bestil på farten: Brug billederne du allerede har på telefonen, design og bestil direkte på mobilen.
- Du kan vælge et album eller en bestemt begivenhed – og evt. benytte dig af 'Smart valg', som vælger de flotteste af dine billeder.
- Appen har et mindre udvalg af cliparts og designskabeloner, men du kan frit tilføje tekster, baggrundsfarver, rammer på billeder og klikke dig igennem de mange layout-forslag fra appen, indtil du finder din favorit.
9 fotobogsformater
Hvilket format er din favorit?
Der findes 9 CEWE FOTOBOG-formater. Fra den allermindste CEWE FOTOBOG Kompakt kvadratisk i 15 x 15 cm til den helt store CEWE FOTOBOG XXL Panorama i 38 x 29 cm. Vores mest populære format er CEWE FOTOBOG Stor, der har et praktisk A4-format. Hvilket format der passer til dine billeder, bestemmer du, men når du først er begyndt at designe en fotobog i højformat, kan du ikke ændre formatet til panorama uden at skulle starte forfra. Du kan dog altid skalere din fotobog op eller ned, fx fra CEWE FOTOBOG Kvadratisk til CEWE FOTOBOG XL, som også er kvadratisk.
Mange forskellige papirtyper
Vores papirtyper kan overordnet set inddeles i to kategorier: digitaltryk og fotopapir.
Digitaltryk
Der er 4 typer af digitaltryk papir: standard, højglans, mat og 100% genanvendt papir.
Når du vælger digitaltryk, bliver siderne i fotobogen samlet som en klassisk hæftet bogryg. Det vil sige, at der vil være en fold i midten af bogen. Det bør du tage højde for, når du designer din fotobog, da noget af billedet ellers vil forsvinde i folden.
Fotopapir
Der er også 3 typer af fotopapir: blankt, mat og eksklusiv mat.
Når du vælger fotopapir, vil du kunne se hele bogsiden pga. layflat-indbindingen. Det betyder, at du med fordel kan lade dine billeder fylde et dobbeltopslag – altså lade et panoramabillede gå hen over midten – når du designer din fotobog, da hele billedet kan ses, når du åbner bogen.
Nu er du klar!
Her kan du begynde på din CEWE FOTOBOG
