Kontakt kundeservice:
44 22 01 90

Far og datter står på et skib og tager en selfie med kystlinje i baggrunden.

Fototips

Tag knivskarpe mobilbilleder med disse enkle tips

Kender du alle de smarte funktioner, som dit mobilkamera tilbyder? Få 6 smarte tips her

Kameraerne i vores smartphones bliver hele tiden bedre og bedre – og vil du gerne have det optimale ud af dit mobilkamera, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi guider dig igennem de forskellige kamerafunktioner, som gør dine mobilbilleder endnu bedre.

Tip 1: Vend telefonen rundt!

Gul sporvogn i Lissabon kører igennem en smal gade.
Leg med perspektivet og udnyt, at du kan komme helt tæt på dit underlag ved at vender telefonen på hovedet.

Vores første tip er faktisk slet ingen funktion, men noget så banalt som at vende telefonen på hovedet, når du tager billeder i højformat. Det giver nemlig dine billeder et helt andet look, fordi perspektivet ændres. Særligt, når du tager billeder i frøperspektiv, kan du få kameraet helt tæt på jorden, når du vender telefonen på hovedet.

Dette tip er særlig velegnet, når du har et interessant underlag som fx brosten, græs, sandstrand eller som her togskinner.

Tip 2: Brug vidvinkel

New Yorks skyskrabere set i frøperspektiv.
Få endnu mere med i dit billede ved at bruge vidvinkel.

Når du tager billeder med vidvinkel, er det ikke kun din position i forhold til dit motiv, der bestemmer dit billedudsnit. Det gør objektivets brændvidde også. Og heldigvis er moderne smartphones udstyret med flere brændvidder.

Du finder funktionen ved at åbne kameraet og trykke på 0,5 eller vidvinkelsymbolet. Herefter vil du se hvordan vidvinkeltilstand får dit motiv til at se ud.

Med vidvinkel i dine billeder kan du skabe mere dramatik, fx når du fotograferer tårnhøje skyskrabere som her.

3 simple (men vigtige!) tips

  1. Tør linsen af, inden du tager billeder
  2. Slå gitterfunktionen til i dine kameraindstillinger, så du har nemmere ved at skabe en god komposition i dine billeder.
  3. Tag altid mange billeder, så du har et stort udvalg og kan vælge de bedste

Tip 3: Husk eksponering

Flere mennesker sidder om et bord, mens en person tager billeder med sin mobil.
Prøv at justere eksponeringen, når du tager billeder, for at gøre billedet mørkere eller lysere.

På de fleste smartphones kan du justere eksponeringen. Det vil sige, at du kan gøre billedet mørkere eller lysere, end mobilkameraet selv havde tænkt sig at gøre det. Små justeringer i eksponeringen kan gøre meget for billedets udtryk, og her er det bare at prøve sig frem.

På iPhone kan du indstille eksponering ved at klikke på den lille pil midtfor øverst på skærmen. Herefter dukker en ny menu op under dit billedudsnit. Tryk på cirklen med +/- i for at indstille eksponeringen. På Android skal du finde ikonet med +/- for at justere eksponeringen.

Tip 4: Lang lukketid

En person iført gul regnjakke står foran et brusende vandfald.
Hvis du har en iPhone, kan du tage billeder med 'Live'-funktionen og efterfølgende slå 'lang eksponering' til, så du opnår den flotte effekt med elementer, som bevæger sig. På en Androidtelefon 'Pro' og indstiller en længere lukketid, inden du tager billedet.

Hvis du ikke allerede kender Live-funktionen på din iPhone og serietilstand på Android, så vil du lynhurtigt komme til at elske den! Ved at slå denne funktion til kan du tage de mest kreative billeder. Du kan fx bruge den til at tage billeder af et hurtigt bevægende element, fx et vandfald eller en rulletrappe i bevægelse. Sætter du et statisk element ind i dit foto, fx en person som står helt stille, vil du kunne opnå en effekt a la billedet ovenfor, når du efterfølgende slår 'Lang eksponering' til i billedet. Bemærk dog, at billedkvaliteten falder, når du slår lang eksponering til, men billedet kan stadig sagtens bruges i en CEWE FOTOBOG eller på klassisk fotofremkaldelse.

Når du tager billeder med Live-funktionen slået til (iPhone) eller serietilstand (Android), tages en række billeder lynhurtigt efter hinanden. Det betyder, at du efterfølgende kan vælge det allerbedste billede, når du redigerer det.

Lav en fotobog med alle mobilbillederne!

Når kameraet er fuld af flotte og knivskarpe mobilbilleder, skal de naturligvis nydes i en fotobog

Tip 5: Brug funktionen ’Panorama’

Den kendte Sagrada familia i Barcelona set i frøperspektiv.
Husk, at 'Panorama' også sagtens kan bruges, når du tager billeder på højkant.

Særligt i byer kan pladsen være begrænset, og man kan ikke altid gå et skidt tilbage, når man tager billeder. Derfor er det helt genialt, at du med funktionen 'Panorama' kan få plads til alt i dit billede – helt uden at du behøver at træde tilbage.

'Panorama' kan faktisk ikke kun bruges til billeder i panorama- eller tværformat. Funktionen kan også sagtens bruges, når du vil tage lodrette billeder, fx af skyskrabere eller kirkespir. Du skal blot vende telefonen og lade pilen køre vertikalt.

Tip 6: ’Portræt’-funktionen

Lille pige med solbriller sidder på hug og smiler ind i kameraet.
Eksperimenter med portrætfunktionen og hvor blurry, du ønsker din baggrund skal være.

Man behøver ikke fotografere portrætter med 'Portræt'-funktionen. Et hvilket som helst element kan komme i fokus, når du slår over på Portræt. Og funktionen virker både med bag- og forsidekameraet på de fleste telefoner!

Din telefon giver dig faktisk alletiders muligheder for at tage det perfekte portræt. Når du har valgt 'Portræt', kan du justere, hvor skarp eller blurry baggrunden skal være - på iPhone gør det det lille f-ikon.

God fornøjelse med mobilkameraet!

Saml dine feriebilleder i en CEWE FOTOBOG

Sådan bruger du dine flotte sommerbilleder og laver et evigt minde, som hele familien vil elske

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få 20% på din første ordre
  • Spændende nyheder inden for vores produktsortiment
  • Kreative tips og idéer til dine billeder
  • Gode tilbud
Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden kan bruges på hele din første ordre af fotoprodukter, men ikke flere gange. Koden kan ikke bruges på vores CEWE Fotostationer og ekspresbilleder. Der tillægges grundpris og porto. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.